Denne suppe har jeg lavet en del gange, både som forret og som hovedret, - med stor succes og det gjorde jeg også i sidste uge i mit arbejds-køkken. Nogle sagde; "skal vi bare have suppe at spise?" og ja, jeg var også selv lidt nervøs for om det nu var mættene nok. Den er også lidt svær at sætte eks. salat til eller andet tilbehør, da der ikke er noget der må "stjæle" smagen af denne skønne suppe, som har en kombination af styrken fra chili og sødme fra kokoscremen. Jeg serverede et godt brød til.... Jeg har fundet grundopskriften i et nr. af Spis Bedre og så har jeg lavet min egen version. Og lige tilsidst.... den blev et kæmpe-hit!! (og alle blev mætte)
Ingredienser:
4 personer:
3 - 4 ferske kyllingebryster/fileter
1 l. kokoscreme eller 2 ds. kokosmælk
en god sjat kyllingefond (ca. 4 -5 spsk.)
2 bundter forårsløg
3 røde peber snack eller 2 røde peberfrugter
2 røde chili (husk at tage kerner og den hvide streng ud, da suppen eller bliver for stærk)
1 citron (smag til, den må gerne have en smag at friskhed)
olivenolie til stegning
Tilbehør:
1 lime, som pynt og så folk selv kan give suppen mere syre.
Et godt brød
Opskriften:
Start med krydr. kyllingefileterne med salt og peber og steg dem på en pande i lidt olivenolie i ca. 5 min pr. side
Snit forårsløg, peber snack´sene og hak chilierne fint.
Kog kokoscremen/mælken op med ca. 4 - 5 dl vand og de 4 - 5 spsk. kyllingefond i ca 10 min. (må ikke buldre koge)
Tilsæt grøntsagerne og kyllingekødet og lad suppen simre i ca. 15 min. smag til med citron og salt og peber. Igen simre i ca. 5 min.
VELBEKOMME!
Katrine Preethi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar